Guide

I Nøvling Idrætsforening tilbyder vi, at du kan være medlem på flere forskellige måder. Et aktivt medlemskab dækker over aktive spillere på ungdoms- såvel som seniorniveau. Er du ny i klubben, tilbyder vi altid, at du kan træne et par gange med det respektive hold, inden du bliver fuldt medlem og skal betale kontingent. Kontingentet bliver opkrævet to gange årligt, og prisen er fastsat efter de enkelte hold.

Har du lyst til at støtte klubben uden at deltage aktivt på et af vores hold, så er NIF-klubben med garanti noget for dig. Her støtter du klubben igennem et passivt medlemsskab.

Aktivt medlemskab

I Nøvling Idrætsforening er alle nye spillere velkommen, vi tilbyder hold helt fra de yngste på Trille Trolle til drenge- og pigehold i ungdomsrækkerne til herre- og dameseniorhold på alle niveauer. Har du/dit barn lyst til at prøve kræfter med håndbold hos os, finder du her en guide til, hvilket hold du/dit barn tilhører, og ikke mindst hvordan du/dit barn kommer igang.

Ungdomsspiller

Er du i tvivl om hvilken årgang du/dit barn tilhører kan tabellen herunder være behjælpelig. I flere af årgangene har vi mere end et hold i både drenge- og pigerækkerne. Når du har fundet den rigtige årgang finder du på holdsiden kontaktoplysninger på trænerne og træningstider på de enkelte hold. Holdsiderne findes i menulinjen øverst på siden. De enkelte trænere hører glædeligt fra nye medlemmer og er du stadig i tvivl og hvilket hold du/dit barn tilhører hjælper de også med at guide hertil.

Hold Årgang ca. klassetrin
Trille Trolle ’14 til ’16
U6 ’13
U8 ’11 og ’12
U9 ’10
U11 ’08 og ’09
U13 ’06 og ’07
U15 ’04 og ’05
U17 ’02 og ’03
U19 ’00 og ’01

Seniorspiller

Både på herre- og damesiden tilbyder flere forskellige niveauer. På herresiden har vi hold i følgende rækker:

  • 2. division
  • 3. division
  • Serie 1
  • Serie 3

Hos damerne har vi følgende hold at tilbyde:

  • 3. division
  • Serie 1
  • ‘Hyggedamerne’ (Serie 4)

Du finder kontaktoplysninger og træningstider til de enkelte hold på følgende to links: (eller under holdoversigten på siden)

Herresenior

Damesenior

Er du i tvivl op hvilket hold der passer dig bedst, er de enkelte trænere let behjælpelige med at guide dig til det hold, der passer til netop dig.

Grønt medlemsskab

Grønt medlemskab betales én gang om året. Dette betales af alle, der har interesse i at støtte klubben økonomisk, samt giver stemmeret v. generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmer betaler grønt medlemskab.

Priser og frister

I nedenstående tabel findes kontingentpriser for en hel sæson i Nøvling IF. OBS! Vær opmærksom på at kontingentprisen for holdende U6 til senior betales af to rater.

Årgang Pris Frist
Trille-Trolle 400,- 15.sep
U6 600,- 15.sep og 1.feb
U7 600,- 15.sep og 1.feb
U8 800,- 15.sep og 1.feb
U9 800,- 15.sep og 1.feb
U11 1100,- 15.sep og 1.feb
U13 1100,- 15.sep og 1.feb
U15 1200,- 15.sep og 1.feb
U17 1400,- 15.sep og 1.feb
U19 1600,- 15.sep og 1.feb
Senior 1700,- 15.sep og 1.feb
Senior uden træning 850,- 15.sep
Grønt medlemsskab 200,- Ingen frist

Politik omkring kontingentbetaling

Nøvling IF’s politik for betaling af kontingent findes her.